site builder

Øen rundt i gummisko

To medlemmer tog på en "morfar-tur" til Femø

Efter sommerens - indtil nu - voldsomste tordenvejr med over 6000 registrerede lyn over landet - oprandt nogle dage med sommervejr. Tonny fra Sakskøbing var parat. Vi sejlede ud ad fjorden i frisk modvind og solskin på bedstefar-vis med motorerne i ”Esther” og ”Sabine” summende i vinden.

Mobirise

Da sejlruten øst om Askø endnu ikke er afmærket - halvanden måned forsinket - måtte vi runde Lindholm Rev og styre mod Fejø Kirke - siden Fejø Sletterrev for at nå Femø Sund vest om Askø. Det gik. Min mor, der fylder 100 år til oktober, ringede fra København og kunne fortælle om en oplevelsesrig køretur med min bror og søster ud på Amager, hvor hun voksede op i 1920’erne.
Næste opringning kom fra min sejlerven i ”Sabine” agterude. Tonny er jo en grundig mand, og han fortalte, at vi risikerede at sejle Femø-færgen ned, idet den ville afgå fra øen 12.45. Lige nu havde den passeret os i passende afstand ind mod Femø. Således drev vi lidt rundt uden for indsejlingen, indtil færgen for udadgående havde bragt sig i sikkerhed uden for vor rute ind i den halvtomme Femø Havn.


Gummiskoene stod godt fast på stenene, og ind imellem var stranden sandet og fast at gå på.  Andre steder måtte vi ind i græsset eller finde en sti mellem markerne. Det var et nyt og spændende terræn at opleve. Moser og strandenge og lange kig ind over de vældige bygmarker i skred. Havet har flere steder ædt sig ind i moræneleret og blotlagt store sten, hvoraf nogle ligger langt ude i det flade vand. Andre sad endnu fast i lerskrænterne og ventede på havets og bølgernes komme. 


Mobirise

Svag duft af kvinder
Kvindelejren lå tom med et enkelt træskur, men vi bildte os alligevel ind at kunne fornemme en svag aura af kvinder fra forrige sommer. Siden fulgte vi kysten frem til Femøs sommerhusområde, hvor de medbragte lækkerier, chokolade og småkager, blev sat til livs som brændstof til vandringen tværs over øen gennem Nørreby til en efterhånden ophedet havn, hvor de spredte gæstende både spejlede sig i havnens blikstille vand. ”

Mobirise

”Jørgen Strøms Sten” 18. juni: 
Rundturen langs Femøs kyst fortsatte i dag med en strækning fra havnen og syd på til Femø Sletterrev, hvorfra vi ville vade mod nord indtil det punkt, hvor vi forlod kysten i går. Turens nemmeste etape - troede vi. Man kan godt bane sig vej gennem det høje græs syd for havnen og ud på den stenede kyst under lerbrinker og levende hegn, og man kan sagtens forcere sten og tang og lidt sand ned mod Nystængevejs afslutning ved kysten - her ved ”Jørgen Strøms Sten”.


Navnet gav Fruen og jeg stenen for nogle år siden, da jeg sad og hvilede mig på den, og en fremmed stemme pludseligt råbte: ”Du sidder på min sten”.  Stemmen tilhørte den da nogle og firsårige Jørgen Strøm, som efter eget udsagn havde været ”på tålt ophold på Femø” i halvtreds år. Jeg tilbød at leje stenen af ham en times tid, men Jørgen Strøm var generøs: ”Du kan låne den”.
Her fra ”Jørgen Strøms Sten” var stranden lettere at spadsere på helt ned til et hegn og en låge ind til fuglereservatet på sydspidsen, hvor en flok sorte skarve holdt til i selskab med svanerne. Nu gik vi nord på ad øststranden, som blev sværere og sværere at passere. Stikkende tjørn, væltede træer, store sten og vandet tæt på. Omsider kravlede vi op ad brinken og balancerede på kanten af byg, græs og majs frem til sommerhusområdets sandstrand og den lange vej mod Sønderby, kirken og havnen med ”Esther” og ”Sabine”, køjerne og en pibe tobak.
Måltiderne indtil nu er ikke noget at skrive hjem om, men alligevel: Forloren skildpadde på dåse. Napoli-gryde med spaghetti på dåse, boller i karry - på dåse, Havnehøkerens rugbrød, ost, kiks, gamle æbler, chokolade og småkager. Der venter en kulinarisk opmuntring på torsdag - den sidste aften på Femø - stegt flæsk og persillesovs på Femø Kro.


Våd nat i køjen
Vejrudsigtens rolige vindforhold og sol holdt ikke hen under aften. Sorte skyer trak op i vest. Den svage østlige vind blev på et øjeblik afløst af vestlig kuling. Det peb og blafrede overalt blandt havnens fortrinsvis tyske gæstesejlere.
Mange fik travlt med bomtelte og rigning. Enkelte kraftige lyn lod bulderet vente på sig. Det var ikke op over. Og pludseligt lagde vinden sig atter over havnen efter et regnvejr, der var så kort, at jeg ikke nåede at evakuere bagbords køje, hvor det regner ind, og flytte til den lidt mere tørre om styrbord. Det var en kamp mellem to vejrtyper, som skiftedes til at dominere himmel og havn.
Den kraftige trommen på kahyttens tag tog jeg mig ikke af. Jeg stolede på den presenning, der var anbragt under dækket, for at lede det indtrængende regnvand uden om køjen og ned i sumpen under dørken.

Vand i begge ender
En sjat koldt vand på halsen fortalte mig, at ikke al regnvandet blev fanget af presenningen, og siden blev jeg – undskyld min folkelighed – godt kold i røven, da vandet havde gennemblødt dele af soveposen. Der var godt gang i vandforsyningen til nattelejet. Tiden var inde til at skifte køje. Så stilnede regnen, og sugekludene kom i sving i yderligere nogle minutter af den afbrudte søvn. Vejrudsigten frem til weekenden er ellers ret hæderlig med sommervejr af den sædvanlige slags. Sol og skyer og ikke ret meget vind.

Mobirise

Herunder: Et fortjent hvil på østkysten, der var vanskelig at passere.


19. juni: Det skulle blive varmt i dag. Meget varmt - og så en udladning af regn og torden. Men først varmen og solen. Den lyste mildt over vandspand og klude, da ”Esther” fik en tiltrængt ekstra vask som supplement til nattens regn. Og efterhånden tørrede varmen de fugtige tæpper og hynder.

Stilhed før stormen
Havnehøkeren lå inde med en dåse tarteletfyld, der kom i kurven sammen med lidt godt til vor korte spadseretur ad nye stier mellem Nørreby og Sønderby, indtil tilfældet ville, at vi ankom til Femø Kro’s nye terrasse, som afløser den gamle mod den nedlagte flyveplads.
Den nye landingsbane er desværre ikke funderet godt nok til, at de små fly kan lande og lette. Eftermiddagsluren nede i træ-kahytten trak ud efter vandringen fra kroen. Nu varslede DMI risiko for kraftig regn og torden. På DMI’s hjemmeside kan man følge vejrets gang via radar. Et par tordenbyger var i anmarch syd fra. De kunne ses mørke mod Vejrø og Fejø. Bulderet begyndte, mens tarteletfyldet blev lunet over gassen og fortæret med en gaffel.


Ly i ”Æggeskallen”
Efterhånden dukkede et vældigt uvejr op på DMI’s hjemmeside, og snart rejste den mørke forrevne skybræmme mod syd sig over Lolland og Fejø. Siden væltede en mur af forrevne, sorte skyer sig ind over Femø Havn. Lynene sprang moderat og rumlede en stund derefter. En gammel presenning blev sat op som bomtelt mod den værste r egn. Det begyndte at blive ubehageligt.
Det nytter ikke noget at skjule, at den gamle redaktør søgte ly i det istandsatte træhus, ”Æggeskallen”, ved det lange pakhus, hvorfra jeg fulgte uvejret gennem vinduerne og på dmi.dk. Et voldsomt blæsevejr piskede havnen op, og snart sprang en kæmpemæssig gnist med et samtidigt skrald. Lynet var slået ned, uden dog at anrette skader. Efter et par timer rødmede sommerhimlen en smule. Mørket faldt på. I kahytten søbede jeg regnvandet op. Sengetøjet lå tørt på udvalgte pladser, hvor det ikke regner ind. 

Mobirise

Femø-jazz i 50 år , 20. juni:
Natten blev tør - ingen regn - skønt vejrkortet kunne tyde på endnu et tordenvejr efter midnat. Dagens spadseretur gik til jazzmarkerne nord for havnen, hvor Femø-Jazz holdes for 50. gang denne sommer.
I 1969 var Ulf Linder journalistelev på Lollands Tidende i Nakskov. Det var jeg også. Han inviterede mig til Femø, hvor hans forældre, Bernhard Linder og Grethe Gunnar Nielsen havde købt Femø Kro.
Vi stod alle fire uden for kroen ved græsmarken, som senere blev flyveplads. Her kan man lave en festival, bemærkede Ulf Linder. Samme år gjorde han alvor af ideen med lokale Jazzorkestre, og koncerten udviklede sig til den årlige begivenhed, Femø Jazz, der sammen med kvindelejren har gjort Femø landskendt. Ulf Linder er blevet på øen. Han købte en gård og bor her stadig.  Jeg har aldrig truffet ham siden på trods af talrige besøg på Femø gennem alle 50 år.
Femø Kro lever også i bedste velgående i dag. Husmandskosten denne torsdag var som nævnt stegt flæsk med persillesovs. Den spiste vi udendørs i løjende vind efter en blæsende dag på veje og stier og nede i havnen.


21. juni: Nu gik den (og vi) ikke længere
Det var sidste dag i Femø Havn. Vinden var let til jævn fra nordvest, men kunne blive temmelig frisk ud på eftermiddagen. Efter morgenkaffen blev bådene gjort klar. Husk kablet til land, så du ikke sejler afsted med el-stander og det hele, og kig godt efter vinden for at beregne, hvordan du kommer ud fra pladsen uden ridser i din båd eller i andre både.

For ”Jern-genua” hjem
Det gik nemt nok. Tonny vil helst sejle for motor, og det passer mig fint. Vi satte kursen mod Fejø Sletterrev og var nået næsten frem, da Tonny ringede. Han havde fra Sakskøbing Bådelaug og Sejlklub netop fået at vide, at afmærkningerne øst om Askø var sat ud - i mandags. Bedre sent end aldrig. Mærkerne var en måned og godt 14 dage for sent ude, og beskeden havde kun lumret nogle få dage, før den blev givet videre.
Men nu var vi jo på vej vest om Askø, og det fortsatte vi med i bølger tværs ind, så bådene rullede noget over Femø Sund eller ”Hormuz-strædet”, som Tonny benævnede farvandet mellem Fejø og Femø.
Nærmere Lindholm Rev var vandet roligt, og sømandskabet kom ikke på yderligere prøver de sidste sømil ind gennem Sakskøbing Fjord, hvor vi kunne vinke farvel ud for Maltrup Vænge efter fem fine dage til vands til lands og til bords.


Turen fandt sted i juni 2019.
"Sabine": Tonny Borre Larsen, Sakskøbing Bådelaug.
"Esther": Palle Tørnqvist, Toreby Sejlklub og Sakskøbing Motor og Sejlbådsklub. (Tekst og billeder).

Web: Palle Tørnqvist

System: Mobirise,
Adobe Dreamweaver CC 2020

Kontakt

Email: post@sejlklubberne.dk                 

SIG

Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune